Fra problemfyldt robotmalkning til simpel malkestaldsløsning, der virker hver gang

Fra problemfyldt robotmalkning til simpel malkestaldsløsning, der virker hver gang

22. august 2022
Mathias Hedegaard Hansen står i malkegraven af sin Dairymaster Mobistar 12' malkestald.

Slidte robotter, der gav mange problemer både dag og nat, gjorde, at den unge landmand Mathias Hedegaard Hansen, Djursland, måtte overveje sine muligheder. Samtidig viste staldforholdene sig at være en udfordring for den daværende besætning, hvorfor Mathias Hedegaard Hansen tog endnu et drastisk valg på sit nye landbrug.

 

Enegaarde, Djursland

I Balle, Djursland, ligger Enegaarde, hvor Mathias Hedegaard Hansen siden 2019 har drevet landbrug. Bedriften består af 180 køer og det samme antal opdræt.
Til Enegaarde hører 160 ha jord. Derudover driver den unge landmand nogle græsningsarealer og laver lidt maskinstationsopgaver for andre. På bedriften får Mathias Hedegaard Hansen hjælp fra sin elev, fra gårdens tidligere ejer og af nogle timelønnede.

Enegaarde set fra droneperspektiv

 

Glad for robotter i starten, men så kom problemerne

Da Mathias Hedegaard Hansen overtog bedriften i 2019, var der 2 malkerobotter og 120 køer. Oprindeligt var det hans plan at have kørt videre med det i en tre års tid, fordi han i begyndelsen var glad for robotterne. Men problemerne begyndte at vælte ind over den unge landmand.
På alle tider af døgnet gik der alarmer fra robotterne, og han indså, at det var tid til at finde på noget andet, og han kunne mærke på sig selv, at det nok ikke var robotvejen, han skulle gå:

”Så jeg valgte malkestaldsløsningen, fordi det er det, der passer til mig og min tankegang i at passe køer”.

Et blik på Mobistar malkestalden

 

Ud med RDM - ind med jersey

I forbindelse med skiftet fra robotter til malkestald valgte Mathias Hedegaard Hansen at udvide sin besætning fra 120 køer til 180 køer.
Men ikke nok med det; han skiftede simpelthen også race!
Sengebåsene i stalden var blevet for små til RDM-køerne, hvilket gjorde, at han skiftede RDM-køerne ud med jerseykøer. Et valg han i dag er rigtig glad for.

Køer af racen jersey der står og kigger på marken

 

Utrolig simpel og virker hver gang

Mathias Hedegaard Hansen har nu malket med sin nye malkestald i lidt over 2 år. De tidligere robotter var 11 år gamle og slidt op. Der var begyndt at komme en del printfejl m.m. De var ”trætte og mæt af dage”, som Mathias Hedegaard Hansen beskriver det, og derfor skulle der ske noget nyt.

Under et besøg på en landbrugsmesse stødte han på Dairymaster Danmark (Milcotec), som fortalte ham om Dairymaster Mobistar malkestaldsløsningen. Efter lidt betænkningstid kunne han se, at det ville kunne blive lavet som en god løsning på hans bedrift, hvorfor han tog kontakt til Dairymaster Danmark (Milcotec), som så kom ud og tegnede en skitse over, hvordan det kunne lade sig gøre.

Det betyder derfor, at Mathias Hedegaard Hansen nu malker i en Dairymaster Mobistar Swing-over 12’, hvor malkningen af de 160-165 køer kun tager ca. 2 timer for én mand! Der malkes på Enegaarde 2 gange dagligt, der er fint styr på celletal, og jersey’erne leverer ca. 33-34 kg EKM.

For Mathias Hedegaard Hansen faldt valget på en Mobistar Swing-over 12’ malkestald, fordi han efter robotmalkningen, som er avanceret og med meget teknik i, blev lidt glad for ideen om, at der ikke er ret meget teknik, og at det er en forholdsvis simpel løsning, og at man selv kan skrue lidt i det, hvilket er en fordel:

”Den er utrolig simpel. Simpel at holde ved lige og simpel at anvende. Og det virker to gange om dagen, hver dag!”.

Et blik på Mobistar malkestalden

 

En heftig omgang

I forbindelse med skiftet fra robotter til malkestald skiftede Mathias Hedegaard Hansen ligeledes fra RDM-køer til jerseykøer. Det betød, at han, mens han ventede på, at den nye besætning kom, da den gamle var solgt, ingen køer havde på ejendommen. Og den uge blev udnyttet til fulde.
De gamle, slidte robotter blev brækket ned, pladsen omkring blev støbt, der blev sat vægge og malkestalden blev sat ind. Og som Mathias Hedegaard Hansen selv siger: ”Det var lige en heftig omgang. Men jeg er da glad for mit bytte. Det er blevet en meget nemmere hverdag!”.

Mathias Hedegaard Hansen og hans medhjælpere gravede selv ud til malkestalden, byggede selv vægge og støbte selv beton m.m. Selve malkestalden blev hejst ind med en BMS-kran, hvorefter Dairymaster Danmark (Milcotec) var med til at sætte den på plads og færdigmontere med mælkeledning og vaskeledning. Havde der været køer på bedriften, ville det, ifølge Mathias Hedegaard Hansen, være muligt at malke ca. 8 timer efter, at Mobistar malkestalden var hejst ind i stalden.

Mathias Hedegaard Hansen købte Mobistar malkestalden brugt, men fuld serviceret op så den var så god som ny, og han gav 350.000,- kr. for den. Dertil kom montering på ca. 77.000,- kr. Han mener, at det er en billig måde at komme videre på, og henviser til, at man altid kan lave noget vildt og fancy længere ude i fremtiden:

”Jeg vil klart anbefale den her løsning til nogle unge, ligesindede lige som mig, der gerne vil billig i gang, så er det her en god løsning”!

Mathias Hedegaard Hansen står i malkegraven af sin Mobistar malkestald

 

Mere frihed og ro i sindet med Mobistar malkestaldsløsning

Hverdagen på Enegaarde er blevet nemmere i forhold til de opgaver, der er med køerne. Nu har Mathias Hedegaard Hansen og hans medhjælpere fat i køerne to gange om dagen, hver dag, alle sammen. Malkningen tager ikke lang tid, da det er effektivt, hvilket sparer tid.

 

Selvom man ikke skulle tro det, så oplever Mathias Hedegaard Hansen også at have mere frihed nu, end da han havde robotterne til at malke for sig, da han nu kan sige til en af sine medhjælpere, at de skal malke en dag, fordi han skal noget, og da ingen skal op for at tjekke alarmer om natten.

”Jeg har mere frihed og ro i sindet på den her måde. Men det er jo, hvordan man er som person”.

Kvier, af racen jersey, der står på en mark.

 

 

Hør ham i denne video fortælle om sit landbrug, om processen og fordelene ved Dairymaster Mobistar malkestaldsløsningen.



 

 

 

FIK DU LÆST ARTIKLEN MED DEN ØKOLOGISKE LANDMAND, TORBEN BRØDBÆK, DER PÅ NIENDE ÅR MALKER MED EN DAIRYMASTER 40' SWING-OVER? Du finder den her:

https://milcotec.com/dk/news/hurtig-malkning-og-lave-driftsomkostninger-med-9-aar-gammel-dairymaster-malkestald

Leveringsvilkår og -omkostninger

Fragt- og leveringsvilkår for Milcotec online shop – milcotec.com, gældende for levering til alle typer kunder - private, erhvervs- og offentlige kunder.

Levering

Vi forsøger altid at sende din ordre hurtigst muligt og du kan derfor regne med at have varen i hænde i løbet af 3 - 14 hverdage efter ordremodtagelse.


* Ved bestilling inden kl. 13.00 på hverdage: Tilstræber vi at levere din vare efterfølgende hverdag. – gælder kun for levering i Danmark.


* Ved bestilling fredag efter kl. 13.00, samt lørdag og søndag: Tilstræber vi at levere din vare tirsdag. – gælder kun for levering i Danmark


* Levering til Udlandet, Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af målsætning om dag-til-dag- levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare flere dage.


Milcotec kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos leveringsselskaber.
Milcotec benytter både pakkedistributør og fragtmand.
Alle varer sendes med PostNord, TNT / Fedex eller Fragtmand. Vi vil som regel benytte pakkedistributør (PostNord eller TNT / Fedex) til pakker under 20 kg.
Pakker over 20 kg. samt palle og farligt gods leveres med Fragtmand, TNT / Fedex.
Alle varer leveres kun så længe lager haves, og der tages forbehold for restordre samt udgåede varer.

Du kan kontakte os på info@milcotec.com eller +45 23 35 40 95 for mere info.
Der tages altid forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.

Forkert adresse eller ej afhentet pakke

Skriver du en forkert adresse eller undlader oplysninger der gør at leveringsselskab ikke kan levere din pakke, eller at du ikke afhenter den på dit posthus inden for den angivne tid, så den bliver sendt retur til os, vil du komme til at hæfte for tilbagefragt, - samt nye fragtomkostninger, hvis vi skal sende varen til dig igen. Det er din pligt som kunde at tjekke og sikre dig at du har indtastet de korrekte oplysninger, så leveringsselskab har mulighed for at aflevere din pakke.

Venligst kontakt os på anne@milcotec.com eller +45 23 35 40 95 hurtigst muligt hvis du har opdaget fejl i leveringsinformationer.

Leveringspriser og afhentning fra lager

Leveringsomkostninger kan variere alt efter hvilke produkter, du køber, samt pakkens samlet vægt og størrelse.
Bemærk venligst at flere varer på samme ordre bliver ikke nødvendigvis leveret samtidigt, da vi har varer på både hovedlager og fjernlager. 

Priser for levering af pakker i Danmark:

fra 155 kr. pr. pakke

Priser for levering af pakker til udlandet:

fra 160 kr. pr. pakke

Priser for levering af paller i Danmark:

fra 250 kr. pr. palle

Priser for levering af paller til udlandet:

fra 250 kr. pr. palle

Alle lagervarer kan også afhentes direkte på vores adresse: Kausager 6, 6200 Aabenraa

Ved spørgsmål til leveringsinfo og priser, kontakt os venligst på: anne@milcotec.com eller +45 23 35 40 95